Hokkerup Dyreklinik

Hvad fejler min hund?

 

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 

Sygdomme der begynder med bogstav H.

 

Hageorm. Uncinaria. En spolorm. Se også spolorm. Smitte kan ske gennem huden (poterne især), gennem munden og for hvalpes vedkommende gennem råmælken via yveret! Behandling er beskrevet under orm.

Halekupering. Halekupering af hvalpe er kun tilladt for visse racer. Skal foretages før hvalpen er 8 dage gammel. Kan foretages uden bedøvelse. Evt. anlægges der en brandskorpe på den blødende halestump (loddekolbe). Kupering af en hale hos en voksen hund skal foregå under helbedøvelse. Foretages for eksempel efter tilskadekomst, hvor halen ikke kan reddes. Ovenfor det sted, hvor man ønsker at afskære halen lægges der en stram gummislange eller lignende. Rens og rengør operationsstedet. Der skæres derefter et fiskemundsnit (se dette) og knoglen afklippes midt på en hvirvel. Sy de største kar sammen så de ikke kan bløde. Hudlapperne syes ud over knogler og kar. Der lægges en tryk forbinding som skiftes efter behov. Penicillin behandling. Se dette. Se også smerte behandling.

Halsbetændelse/Pharyngitis/Laryngitis. Savlen, synkebesvær, let feber. Evt. hævede mandler (se tonsilitis). Varm suppe. Evt. penicillinbehandling. Tænk også på fremmedlegeme i munden. Tænk på mundbetændelse. Tænk på brækket eller flækket tand. Undersøg mundhulen grundigt. Eventuelt kan en kronisk, irritativ halskatar kureres med pensling med en Nelex® opløsning. Dette kan ofte gøres uden bedøvelse hvis det ikke er forbundet med smerte.

Halthed. Er et symptom på, at der er noget galt med det pågældende ben. Se under betændelse, brækket knogle, flækket knogle, forstuvning og fremmedlegeme. Et lille fif til at undersøge hvor alvorlig en halthed er for hunden er at give et mildt smertestillende middel (se under smertestillende). Vente to timer og så se om smerten/haltheden har forbedret eller fortaget sig. Er lidelsen af alvorligere karakter så vil hunden stadig halte lige meget og må så bestemt ikke få mere smertestillende før en diagnose er stillet og årsagen behandlet. Ellers risikerer du at forværre skaden,

Hareskår/Labium Leporinum. Mangelfuld sammenvoksning af overkæben. Inddrager for det meste overlæben og næseborene. Generel aflivning af hvalpen. Ved ganske milde tilfælde kan man dog lade hvalpen leve. Vurder om den kan indtage føde! Det er lykkedes mig nogel gange med stor succes at operere hvalpen.

Hedeslag. Kaldes også hypertermi. Overophedning af hundens hjerne. Kan føre til koma og død. Kan opstå ved direkte opvarmning i solen eller ved sekundær opvarmning i lukket varmt rum. Tænk på hunden i bilen ved bagende solskin! Temperaturen ligger mellem 41 og 43 grader celsius. Forhøjet hjerteslag (puls). Savlen. Brækninger og diarre. Begyndende nyresvigt (protein i urinen). Til sidst shock og død. Så hurtigt som muligt overbrusning med koldt vand på nakken og poter. Hvis der er tilstrækkeligt vand forhånde, overhældes og gennemvædes hele hunden. Der injiceres evt. et kortison for at forebygge kredsløbskolaps. Observer hunden de næste timer (se under shockbehandling).

Herpes virus. Kan hunde herpes? Ja, det kan de skam. Udbredelsen af canint herpes virus (HCV) kan der kun gisnes om. Og er for det første sikkert ikke så slemt og for det andet nok mere koncentreret om bestemte regioner eller avlssteder.
Hundeherpesviruset hører til de såkaldte DNA virus. Både voksne hunde og hvalpe kan blive smittede og ligesom med alle andre virus infektioner er det ofte de helt unge dyr som får de værste symptomer. Hos voksne hunde optræder sygdom forsaget af herpesvirus ofte periodisk, præcis lige som hos os. Nedsat modstandskraft, stress løbetid og lignende er med til at ”vække” virus. Symptomerne kan være lidt af hvert. Det mest generelle er uspecifikke luftvejsinfektioner eller influenza lignende symptomer, der efter en sygdomsperiode går væk igen. Andre kan være øjenkatar og små blæredannelser i skeden og under forhuden. Er sygdommen så slem at dyret dør af det så vil sektionsfundene være udtværede blødninger og gråfarvning af mange organer især lever, nyre og lunge. Milten kan være forstørret, der kan ses væske i lungerne og lymfekirtlerne kan være godt betændte. Diagnosen er mest sikker ved en laboratorieundersøgelse af en blodprøve. Der findes mig bekendt ingen vaccine, desværre, men det jo måske komme. Behandling af syge dyr retter sig efter symptomerne og lindring af hundens tilstand og smerter. Dette vil i sagens natur kunne være lige fra ingen ting og over til hospitalisering.
Voksne hunde smittes oftest ved parring og så er løbet kørt. Er hunden først smittet er det for evigt. Og endnu værre er at hunden kan smitte videre ved næste parring( ikke absolut kun en risiko). Inkubationstiden er 3-6 dage, så det går hurtigt.
Hos hvalpe er det en mere alvorlig sag. Hvalpene smittes oftest under fødslen ved passage igennem fødselskanalen. De begynder et klynke/hyle mere eller mindre uafbrudt. Sutter ikke eller kun ganske svagt. Deres varmeregulation går ”i stykker” og de bliver kolde. Afføringen bliver tyndere og af og til gulgrøn. Hvis man er dygtig kan man evt. se små punktformige blødninger i slimhinderne og rødme på maveskindet. De første dage er de værste og her dør også de fleste. De få der overlever er stadig smittede. Lige før hvalpen dør strækker den sig og kan få kramper.
Det er forfærdeligt at se og høre. Der findes ingen specifik behandling, så den retter sig efter symptomerne ligesom hos de voksne hunde. Evt. kan aflivning være det bedste. I udlandet behandler dyrlægerne tæven mellen 1 måned og 8 dage før fødsel med imunstimulerende stoffer (paraimmuninducer) (Dupharmun® og Baypamun®). Når hvalpene så er født behandles disse ligeledes. Om det hjælper ved jeg ikke men de kolleger jeg har talt med fra udlandet og som bruger det, siger de har reddet mange hvalpe på denne måde. En anden måde at være ret sikker på at hvalpene smittes kan være at lave et kejsersnit på tæven for at undgå smitten under hvalpens passage igennem fødselskanalen.
Forebyggende er det bedst at undgå at lade smittede hunde indgå i avl. Men dette kan jo være svært for hvornår er man smittet?

Hikke/Singultus. Forekommer hos alle aldre men oftest hos yngre dyr. Kan skyldes: Koldt foder, for hurtig foderindtagelse og oftest indvoldsorm. Se om der er andre tegn på indvoldsorm (stor ”vom”, lyse/blege slimhinder, evt. orm i afføringen).

Hjernehindebetændelse. Se meningitis.

Hjertefejl/Dårligt hjerte/Morbus cordis. Findes som medfødt og erhvervet. Nedsat kondition. Besværet vejrtrækning. Evt. væske i lungerne og bughulen. Hoste. Evt. cyanose (se dette). First choice af hjertemedicin er Digoxin® 62,5 mikrogram tabletter og vanddrivende medicin for eksempel Lasix® 40 mg tabletter. Start med to Digoxin® tabletter dagligt og 5 Lasix® tabletter dagligt. Mest korrekt er det, først at digitalisere (hæve dosis indtil den forgiftes og derefter sænke dosis ganske let) hunden for at finde den rigtige dosis. Ældre hunde udvikler ofte til slut en morbus cordis (et dårligt hjerte). De såkaldte ACE-hæmmere kan med fordel anvendes, hvis effekten af digoxin og diuretika (Lassix®) ikke er tilstrækkelig. Et eksempel på en ACE-hæmmer er enalapril (Renitec® tabletter). Behandling er specialist opgave.

Hjerteflimmer. Næsten ufølelig hjertepuls. Hjertemuskulaturen har ultrahurtige, svage sammentrækninger. Cyanose. Øget kapillærfylningstid (se dette). Næsten håbløs at behandle. Er der uregelmæssig hjerterytme forsøg med intra venøs injektion af inj. Lidokain 2o mg/ml. Dosis 6 mg pr kg legemsvægt. Endvidere kan der forsøges med injektion af Inj. Niketamid® 0.25 g/ml. dosis 1 ml pr 8 kg hund. Det kan gives s.c., i.m. eller i.v.

Hjerteorm. Dirofilaria immitis. Forårsager sygdommen ”hjerteormssygdom”. Lidelsen findes spredt over hele landet i mere eller mindre grad. Sygdommen er en alvorlig sag, hvor de små orm lever i hjertets hulrum og de tilstødende kar. Blodets cirkulation besværliggøres og dyret bliver sygt. En smittet hund kan have flere hundrede voksne orm. De største af dem (hunnerne) kan blive op til 20 cm lange. De kan blive op til 5 år gamle og i dette tidsrum kan en hun producere flere milioner ”børn”, de såkaldte mikrofilarier. Disse mikrofilarier lever i de mindre blodkar, hvor de ligger og venter på at en myg/moskito stikker og suger blod med disse mikrofilarier. Det tager så ca. 30 dage før disse små banditter er blevet til smitsomme larver, der ved fornyet stikning kan smitte et nyt dyr eller menneske med hjerteorm. I hunden tager det ca. 180 dage for en larve at udvikle sig til en voksen orm. I mennesker når larven aldrig at udvikle sig fuldt ud men dør væk. Der ses som regel ingen symptomer hos mennesker men tilfældige fund som mønt store læsioner i lungerne som følge af døde og nekrotiserede (nekrose betyder vævsdød) larver kan evt. ses på røntgenbilleder. Husk lige dette: Det er altså blodsugende insekter som for eksempel myg, måske også lopper, som er mellemvært!! Symptomerne er først og fremmest nedsat kondition. Dernæst alle de skader der kan opstå når små blodkar ødelægges. De indre organer kan tage skade, der kan opstå lungebetændelse og så videre. Altså mange forskellige muligheder der også kan ligne alt andet. Diagnosen sikres ved en blodprøve. Det er ikke altid let at finde disse mikrofilarier i en blodprøve. Om muligt skal der tages flere prøver. Det er lettest at finde mikrofilarier i en blodprøve om aftenen og om sommeren.
Behandles som spoleorm. Se dette

Hjertestop. Er ofte en håbløs tilstand at helbrede, men forsøg alligevel. Giv såkaldt ekstern manuel hjertemassage. Der gives ca. 60 tryk pr minut ud for hjertet. Husk at lade dyret trække vejret ind i mellem. Fortsæt i to minutter. Er der stadig intet hjerteslag opgiv. Evt. kan der forsøges med indsprøjtning af Adrenalin 1 mg/ml direkte i hjertet. Dosis er 0,3 til 2,5 ml. Der er risiko for hjerteflimmer ved indsprøjtning af adrenalin. Samtidig etableres væsketerapi. I stedet for adrenalin kan der indsprøjtes Calciumklorid 10 % ind i hjertet. Dosis er 0,3 til 0,5 ml. Natriumbikarbonat kan ligeledes anvendes. (2 mEq/kg). Ønsker man ikke at injicere direkte i hjertet p.g.a. risiko for at ødelægge hjertemuskulaturen kan der indgives medicin i en evne, direkte ned i luftrøret (i.t.) eller i nødstilfælde bagest på tungeroden. Som retningslinie kan tages at store doser væske skal gives ind i en vene (i.v.), mens små mængder medicin som adrenalin, lidocain og atropin kan gives ned i luftrøret (via en trachealtubus) eller på tungeroden. Ved indgift i luftrøret gives dobbelt dosis, idet en del af medicinen forbliver i trachealtuben. Adrenalins effekt er kortvarig og der må derfor suppleres hver 5. minut. Atropins anvendelse begrænses til tilfælde med meget lav pulsfrekvens idet det kan medføre fibrillation.

HJERTESTOP behandling: Se bogen Hund Kend Din Krop

 

Hornhindebetændelse. Keratitis. En betændelsestilstand i det yderste gennemsigtige lag af øjet. Øjet bliver mælkehvidt eller gråt. Synet forringes. Samme tilstand som svejseøjne og sneblindhed. Giv penicillin og dryp øjnene med penicillin øjendråber. For eksempel kloramfenicol øjendråber 0,5 % eller Fucithalmic® øjendråber. Der inddryppes 4 til 6 gange dagligt i 6 dage. Klarer øjet ikke rimelig hurtigt op (den mælkegrå hinde skal forsvinde) giv en hård og kort kortison behandling (se dette). Se også keratitis.

Hofteledsdysplasi. En arvelig uhelbredelig sygdom, der skyldes manglende og ukorrekt udvikling af et eller begge hofteled. Hofteledsplasi inddeles i graderne A, B, C, D og E. Hunde med hofteledsdysplasi dårligere end C2 bør ikke anvendes til avl, tjeneste- eller specialhunde. Graderne A, B og C vil ikke give kliniske tegn livet langt, med mindre der tilstøder sekundære leddegenerationer (arthrose). Den rene hofteledsdysplasi giver ingen smerte, men kun funktionsforstyrrelse. Bedste radiologiske metode til undersøgelse for hofteledsdysplasi er den såkaldt Pen-Hip metode. Den giver allerede fra 16 ugers alderen en særdeles sikker prognose for hofteleddets udvikling. Pen-Hip metoden baserer sin undersøgelse på hofteleddets vakuum. Jo større vakuum i leddet, jo bedre prognose for korrekt udvikling af hofteleddet.

Hofteledsluksation. Mærkelig bule på ydersiden af hoften ud for leddet. Hunden tager ingen eller næsten ingen støtte på benet. Abnorm bevægelighed af hofteleddet. Store smerter. Ved at bøje benet, i helbedøvelse, helt sammen, fremad og opad glider de fleste hofteledsluksationer på plads. Benet bindes op i denne stilling i 3 uger. Evt. operation. Specialist opgave. Dårlig prognose for at kunne blive helt super igen.

Hoste. Er et symptom mere end en diagnose. Kan skyldes alt lige fra fremmedlegeme over forkølelse, halsbetændelse, bronkitis til lungebetændelse. Prøv at lokalisere grundlidelsen. Bemærk om hosten kun optræder hos den enkelte hund eller om der er flere, der hoster. Hvis der er flere så kan det være smitsomt. Bemærk om der er grønt og eller gult flåd fra næsen og øjnene. Forkølelse hos hunde giver ingen eller kun sparsomt flåd. Bronkitis og lungebetændelse giver flåd. Jo værre lidelsen er, jo mere flåd og feber!

Hot spot. En akut, hurtigt forløbende form for hudbetændelse (se dette). Kan komme inden for timer eller såkaldt “nat over”. Giver kløende smerter og hunden forsøger at blide/slikke sig hele tiden. Behandl som hudbetændelse og giv samtidig smertestillende (se dette).

Hudbetændelse. Rens stedet med 3 % brintoverilte eller klorhexidin eller Hibitane®. Dette gøres dagligt 1 til 2 gange indtil betændelsen er væk. Giv samtidig en penicillinbehandling. Irriteres hunden på stedet af betændelsen giv evt. 1 til 3 kodimagnyl®. Er betændelsen forbundet med stærk irritation eller smerte, så bedøv evt. hunden (se dette). Større betændelsestilstande renses eller man lader hunden slikke sig på stedet. Der gives samtidig penicillin fra lægetasken. Irriteres hunden så smør lidt Locoid® på. Kroniske hudbetændelser som der er svære at få bugt med kan forsøges behandlet med special antibiotica. Eksempel kunne være: Cefa-cure Vet®. Dosis 10-20 mg/kg lgv. 2 gange dagligt.

Hugormebid. Hunde kan oftest tåle hugormebid. De bliver fra let til meget syge. Symptomerne er i starten slingerhed og ukoordinerede bevægelser. Senere hæver stedet, hvor biddet sidder. Der indtræder feber og hunden bliver syg. Behandl med serum. Er sjældent til at få fat i. Giv store doser penicillin (se dette) og giv en kortisonbehandling (se dette).

Hundesyge. De fleste hunde er vaccinerede mod hundesyge. Hundesygen er en meget smitsom lungebetændelse, som udvikler sig til kramper og død. Starter med flåd og betændelse fra øjne og næse. Senere kan der kommer kramper og CNS forstyrrelser (CNS betyder central nerve system). Temperaturen stiger og hunden holder op med at æde. Er diagnosen sikker så afliv hunden! SMITTER.

Hundegalskab. Kaldes også rabies. Ethvert dyr, der er væsenforandret, savlende eller har et mærkeligt “smil”, bør mistænkes for at være rabiat (angrebet af rabies). Isolér dyret eller dræb det. Ansigtsmuskulaturen trækker sig sammen, og hunden/dyret får et farligt og uhyggeligt udseende. Der opstår hydrofobi (angst for vand). Al frygt for mennesker forsvinder. Man skal især være opmærksom på vilde dyr, der opfører sig mærkeligt og har været oppe at slås med en af vore hunde. Alle hunde, der kommer uden for Danmark er blevet vaccineret mod hundegalskab (mere præcist så skal hunde for at krydse over landegrænser i EU være rabiesvaccineret). Hundegalskab er en hjernebetændelse og er, 100 % dødelig for dyr og mennesker. Er man så heldig at iværksætte behandling (vaccination) straks efter smitten er sket (dvs. før de første symptomer viser sig), kan udviklingen af sygdommen undgås. Se også Blå pas/EU-pas.

Hundehus. Ønsker du af en eller anden grund at have din hund udendørs så bør du indrette dens hundehus således at der ikke kan komme træk. Dette gøres bedst ved at der i midten af huset er bygget et vindfang. Eller populært sagt at den har en entre og et værelse.. Bunden skal være isoleret og taget skal kunne tages af eller vippes op. (du skal kunne se til hunden og du skal kunne gøre ordentligt rent). Jeg synes det er en dårlig ide med halm eller hø! (giver hudproblemer). Brug tæpperester og skift ofte.

Hvalpe. Hundehvalpe, der er under 8 uger gamle, må ikke overdrages, med mindre moderen følger med kuldet. Ormekur gives mindst to gange med 14 dages mellemrum. Et godt forslag er i uge 5 og uge 7. Den nye ejer så igen ormekur i uge 9. Hvalpe kan ofte begynde at spise selv fra tre ugers alderen. Lad dem ”lege” i en stor bradepande med opblødt hvalpemad så skal de nok hurtigt lære at spise selv.

Hvepsestik. Se insektstik.

Hæmorroider. Udvidelse (ligesom åreknuder) af endetarmens vener (egentlig veneplexus). Kan sidde udenfor, udfor eller indenfor endetarmens ring-lukke-muskulatur. Er der ingen gene for hunden lad dem sidde. Nogle kan klemmes af med efterfølgende anlæggelse af brandskorpe for at stoppe en eventuel blødning. Husk efterfølgende penicillinbehandling. Se dette.

Hævede mandler. Se tonsilitis.

Høresansen. En hund har en veludviklet høresans. Den kan tillige retnings bestemme lyden ligesom mennesker. Hunden har et bredere frekvensområde end mennesker, hvilket betyder, at den kan høre lyde, et menneskeøre ikke kan opfange. En hund har fra 3 til 5 gange bedre hørelse end mennesker. Se også lige under døvhed.

Hårsækmider. Se under demodex.

Tilbage til toppen

Tilbage til forsiden

Tilbage til forrige side

 

 

 

 

 

Copyright © 1997-2008 Bille Ruwald. Please respect the work I put into this.